Det var en drøm, der blev slukket, da René Toft Hansen kort inden jul røg i gulvet under Kiels sejr over Bergischer. Drømmen om at repræsentere Danmark ved et OL med lillebror ved sin side, bliver der ikke noget af på grund af et smadret knæ, og faktisk frygter den danske forsvarsgeneral, at han kan have spillet sin sidste kamp i nationaldragten.

  • Jeg ved jo ikke, hvordan knæet bliver fremover. Det her er min anden korsbåndsskade. Med den belastning, der er på klubholdet, kan det jo godt være, jeg har spillet min sidste landskamp. Det ved jeg jo ikke, siger han i et interview med BT og fortsætter:
  • Jeg håber virkelig ikke, jeg har spillet min sidste landskamp, men jeg kigger også realistisk på det i forhold til den belastning, jeg har. Nu har jeg jo allerede haft én landsholdspause tidligere, hvor jeg var kørt ned, så det er svært at sige, om jeg spiller flere landskampe. Omvendt kan det også være, at den her håndboldpause i sidste ende betyder, at jeg kan spille længere tid på landsholdet.

bet365 håndbold