Et uheld kommer sjældent alene. Kort før jul blev René Toft skadet, og siden da er det kun blevet værre og værre for de danske håndboldherrer.

Henrik Toft er udset til at være den nye styrmand i forsvaret i fraværet af hans bror, men han har ligget syg og fik på den konto kun to kampe ved Golden League-stævnet i Frankrig.

Dog var Toft med, da holdet søndag aften fik en over nakken af et veloplagt hjemmehold, der udstillede alle de danske problemer i en sådan grad, at det i perioder tangerede ydmygelse. Frankrig vandt kampen med 36-28.

To man i gulvet

Som om det ikke var nok, så skete det eneste, der ikke måtte ske under søndagens træningskamp. Både rutinerede Mads Christen og storspillende Michael Damgaard måtte en tur i gulvet, hvor begge vred sig i smerte.

Først var det Mads Christensen, som gled i en svedklat og efterfølgende tog sig til den højre ankel, han har været skadet i op til at landsholdet ble samlet. Faktisk havde Christensen kun spillet dele af en enkelt kamp mod Aarhus, da han troppede op i Brøndby kort før nytår.

Meldingen lyder, at han burde blive klar til slutrunden.

Ligner et afbud

Til gengæld ser det ud til, at Michael Damgaard må kigge langt efter Slutrunden i Polen. Efter reduceringen til 13-17 landede han helt skævt på sin højre fod og måtte efterfølgende støttes ud til behandling bag sidelinjen.

I værste fald kan Gudmundur Gudmundsson ende med to afbud, som han på ingen måde have regnet med.

Danmark spiler sin første kamp ved EM i Polen på lørdag, hvor Rusland venter.


bet365 håndbold